Kalender

7. april 2024 Arbejdsdag i skolebigården

Så banker foråret på døren – og bierne bliver mere aktive. Vi skal have klargjort vores grej, så vi kan komme i gang i skolebigården. Vi skal have trådet rammer, loddet voks i, renset magasiner, ryddet op i skur med grej, renoveret og malet trugstader og i det hele taget sørge for, at alt er klart til den første gang, vi skal i bierne skolebigården.

Derfor inviteres du til en hyggelig dag, hvor vi deler os op i arbejdsgrupper til de forskellige opgaver. Tag meget gerne dit ilodningsapparat med. Foreningen giver en sandwich og øl/vand til frokost og kaffe ad libitum.

Tilmeld dig senest den 2. april til Eskild på telefon 27470311 eller på eskild.urhoj@gmail.com og skriv lige om du tager dit ilodningsapparat med.

Vi glæder os til at se dig.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen